lørdag den 22. december 2007

Glaedelig jul fra Sydney


Og tusind mange tak for alle julehilsnerne og pakkerne ikke mindst, dem er jeg meget glad for!!
Et lille stemningsbillede fra gaarsdagens pre Side Bar julefest med 8 l. goon, og jo ALT blev drukket...men vi var altsaa ogsaa 7 om det, saa det er egentlig ikke saa slemt, som det lyder!
Juledagene skal for mit vedkommende gaa med 5 timers arbejde i morgen d. 24. og dernaest hjem paa Wake Up og moedes med en anden dansk pige, Kirstine, til lidt dansk julehygge med juletrae og pakker, inden den staar paa booze cruise med fri bar i 3 timer og fest til langt ud paa natten. Juledag, som jo er "deres" jul, vil blive tilbragt paa Bondi Beach med en hulens masse back packere! Og det er paa trods af, de har lovet regn julen over...Men det tager vi ogsaa med, "When in Rome..." Skal nok komme med en jule-update, naar jeg er kommet mig over hoejtiden...he he..
Det gaar ok hernede ellers, er syg for Gud ved hvilken gang, denne gang med bronkitis. Men det har heldigvis "kun" kostet mig $2000 indtil videre, saa det har vaeret en "billig" omgang! Gudsketakoglov for GOUDA!
Om to uger kommer de gamle og mine to dejlige kusiner, Linn og Agnete, og jeg glaeder mig helt vildt til at faa besoeg af dem og vise dem Sydney!
Det var alt for nu, tiden er snart udloebet. Rigtig glaedelig jul allesammen og et fantastisk nytaar. Vender frygteligt tilbage i det nye aar, forhaabentlig med bedre helbred og fornyet energi!
Over and out for 2007.
P.S. Nye (pinlige) billeder er uploadet.

søndag den 2. september 2007

Ja ja, skal nok!


Men der er altsaa ikke sket det helt store, siden jeg sidst skrev. Desvaerre! Efter jeg startede hos TAFE, gik der lynhurtigt hverdag i den! Indroemmet, det der med, at det var slut med at gaa paa druk hver aften, det holdt altsaa ikke helt. Men var "noedt" til det! Bevis ude til venstre! Ja, saadan saa "min" skole saa ud, kedelig og graa og total beton-agtig! Det vaerste var, at menneskene og mit arbejdes indhold var tilsvarende trist! Saaledes bestod en arbejdsdag for mig som oftest i at arkivere noget for de andre (efter at have spurgt 10 gange, om nogen havde noget, jeg kunne lave) eller fotokopiere, eller makulere div. papirer, eller haefte noget sammen. 80% af min tid brugte jeg paa at surfe paa nettet. Nogle mennesker ville maaske mene, at det maatte da vaere et fantastisk job, men saadan saa jeg nu ikke paa det!! Saa jeg sagde op for to uger siden!! Kunne ikke holde det ud mere! Udover de manglende udfordringer, var jeg ikke spor begejstret for lederen og stedet gjorde mig depri generelt. Saa efter fire uger med kvalme og ondt i maven hver morgen inden arbejde, valgte jeg saa at stoppe! Og hvilken lettelse! Senere den uge, 23. august for at vaere helt noejagtig, var jeg til samtale hos Trafalgar Tours i to stive timer med selve samtalen, telefon-proeve og en geografi-proeve. Det gik som smurt i olie, tilsyneladende, for de ringede sidste mandag, mens jeg var paa vandretur i Blue Mountains, og ville meget gerne ansaette mig indtil slutningen af januar 2008. Saa starter saa nyt job, igen, her d. 10. september, efter APEC:o) Saa een er glad igen...skoent loennen er lav! 16AUD i timen, men hey...det er en indkomst, og det er rejsebranchen, saa ingen klager herfra!



Ellers sker der ikke saa meget, den ene dag tager den anden, ogsaa nu, hvor jeg p.t. ikke arbejder...Meeeen saa er det jo ikke helt skidt at bo i Sydney, naar man har fantastiske Darling Harbour lige ved haanden! Der kan man altid lige trille ned og nyde en koelig et-eller-andet og se paa de smukke mennesker:o) Dejligt, dejligt sted! Her i sidste uge havde vi 25-27 gr., hvilket maa siges at vaere ret ok for vinter/start foraar, saa var da ogsaa lige et smut paa Manly Beach og se min kammerat faa surf lektioner. Jeg sku' ikke selv nyde noget, saa jeg havde foto-tjansen!



Jeg maa med skam indroemme, at det ikke er det helt store sight seeing, jeg har foretaget, saa da min kammerat Nick foreslog en vandretur til Blue Mountains, var jeg ikke sen til at sige ja...naar man nu alligevel er arbejdsloes, var der faktisk ingen undskyldning! Saa afsted vi tog sidste mandag morgen, glade og optimistiske, og det var ogsaa en super fed tur! Men som saa ofte foer, kom enebarnet op i mig, da jeg paa et tidspunkt syntes, at nu havde jeg faaet nok af at vandre. Eneste problem var, at vi paa davaerende tidspunkt befandt os nede i Grand Canyon, hvilket naturligt nok betoed at vi sku' op, foer at vi kunne komme tilbage til civilisationen. Saa stakkels Nick maatte finde sig i mig, naar jeg er allermest utidig, men han tog det nu meget paent...Prikken over I'et var naturligvis, at jeg fik smidt nummeret vaek til taxa'en, saa vi maatte gaa ydeligere en 40-60 min., foer vi naaede togstationen...meget heldigt at det var mig, der smed det vaek og ikke ham....egentlig...Og ja...de der kender mig rigtig godt, ved hvad saadan en vandretur, kan goere ved mine ben, saa idag, 7 dage senere, gaar jeg for foerste gang normalt...ahem! (Ti stille, Olsen!!)

Dette billed blot for at advare imod "goon"!! Forfaerdelig opfindelse, men rasende populaert blandt fattige backpackere, der er ude efter en billig brandert! Vi har trivia-aften hver tirsdag paa vores hostel, hvilket er ugens hoejdepunkt for os uden et liv. Mit hold, Team Amnesia, vandt trivia en aften, og hovedpraemien var 15 l. goon, eller kasse-vin for de u-indviede (hvis der er noget, der hedder saadan:o/). Rygterne vil vide, at de putter fiskerester i, men ikke desto mindre er denne forfaerdelige drik en klassiker blandt alle backpackere. Undertegnede havde blot indtaget to kopper(!) goon hin august aften, men var, som det muligvis kan ses paa billedet, meget glad i laaget og MEGET kaerlig! Det sker jo en gang i mellem...ahem...For de utraende giver denne vin efter sigende forfaerdelige toemmermaend...meeen...nu er een, desvaerre, ret velbevandret udi de alkoholiske drikke, saa klarede frisag og havde det ganske glimrende dagen derpaa!
Ellers er der ikke saa meget mere at berette om...Bor stadig paa hostel, kan ikke helt finde ud af, om jeg skal flytte...Paa den ene side, ville det vaere rart med lidt privatliv...men paa den anden side, er jeg sgu lidt bange for at blive ensom...men saa igen...folk flytter, eller rejser hjem, og som jeg har sagt foer, saa goer det nas hver gang, man knytter sig til nogen...Graesset er sgu ikke altid groennere...Men nu er foraaret paa vej, jeg har faaet nyt job, saa det kan kun blive bedre:o)
Naa ja forresten, min "kammerat" Pete, som jeg har fortalt om foer, er ikke laengere min kammerat. Lang historie kort; han viste sig at vaere et umodent, selv centreret, snaeversynet, moeg forkalelet, stadigt lille pattebarn, som ikke kunne haandtere en afvisning, saa vi er ikke paa talefod mere, hvilket er fint med mig! Mit liv er for kort til at spilde min tid paa mennesker som ham! Desvaerre har vi samme omgangskreds; heldigvis er vores faelles venner mere voksne end ham! He he...lidt afloeb skal man lige have lov at faa en gang i mellem;o)
Det var alt for nu, kl. er snart 16, og det er tid at handle ind. Og ja, ender nok i baren i aften, da en af mine bekendte kommer derned med 6-7 af hans ansatte, saa er man jo noedt til at vaere lidt social:o)
Billeder er uploadet!





lørdag den 21. juli 2007

Just keep swimming!


Ikke sket saa meget siden sidst! Fik endelig indkasseret min foedselsdagsgave fra Christina i fredags, 2 stk. billetter til Finding Nemo - On Ice! En genial gave til en barnlig sjael som migselv:o) Saa afsted tog vi til Olympic Park fredag aften, kun en anelse "bekymrede" om vi nu var de aeldste tilskuere...Det var vi ikke...Vi var bare de eneste, der ikke havde et par unger med som vedhaeng...ahem! Ikke desto mindre var det en super hyggelig aften og et genialt show! Respekt til skoejteloeberne for at give den max gas i de to timer showet varede! Og ja...aftenen endte for mit vedkommende kl. sent paa en bar...ligesom alle de andre aftener...Men det er slut nu! Og jeg mener det!! Ikke fordi, jeg er ved at loebe toer for penge, snarere tvaertimod! Jeg har faaet nyt job fra tirsdag d. 24/7. Og saa er man jo noedt til at vaere lidt voksen og serioes! Jeg skal starte i adminstrationen hos TAFE ( Technical And Further Education) paa deres musiklinie til den nette sum af 19AUD i timen (lige omkring 90kr)! Fik jobbet gennem et rekrutteringsbureau, og havde ikke faaet saerlig mange informationer, inden jeg gik til samtale, saa var paent uforberedt! Men nu er een jo ikke helt groen, og man har da proevet et og andet i sit 31 aarige liv, saa koerte den paa rutinen; fortalte dem lige noejagtig, hvad jeg vidste, de ville hoere og voila! They loved me! He he...Saa tilbage paa arbejdsmarkedet med mig og slut med det vilde liv! Men det er nu meget godt! Var begyndt at kede mig en smule...Pete er tilbage i Sydney og har ogsaa fundet et job, saa naeste skridt er at finde et sted at bo...Er ved at vaere lidt irriterende at dele ALT med 499 andre mennesker! Ellers gaar det fint! Mine startvanskeligheder er ovre, og der sker endelig lidt i mit liv! Der er stadig afsindig koldt her, men vejret er dog (for det meste) dejligt- aarstiden taget i betragtning. Men glaeder mig nu til varmere tider:o)

torsdag den 12. juli 2007

Jamen, jeg er da i Sydney!

Her har jeg vaeret siden 1/7! Ankom meget traet og udmattet efter en lang flyvetur fra Tokyo, via Seoul ,kl. 8 om morgenen til et fantastisk vejr!! Sydney er nu altsaa en dejlig by! Glad og forventningsfuld checkede jeg ind paa Harbour City Backpackers, men glaeden varede kun kort....Hold kaeft en gang afskallet, slidt, beskidt...LORT!! Var booket ind for 4 naetter, men checkede ud igen samme aften og sov hos Chris og Misha, som bor lige rundt om hjoernet. Dernaest fik jeg, ved hjaelp af min charme naturligvis, moevet mig ind paa Wake Up!, som ellers var fully booked, hvor min gode ven Pete boede. Og saa var alt godt igen, rart at vaere "hjemme";o)





Det er saa mit vaerelse, som jeg deler med 7 andre, alle fra UK. Det gaar egentlig fint nok med at bo i en rygsaek og tage hensyn til andre. Indtil videre har jeg vaeret meget heldig med mine samboer, rigtig soede og festlige mennesker, saa ingen klager paa det omraade. Det kan dog vaere en smule haardt med al den udskiftning af samboer...man naar lige akkurat at vaenne sig til folk og blive gode venner med dem, saa rejser de, og man skal til at laere nye mennesker at kende...Har boet paa vaerelse 703 i 12 dage nu i skrivende stund...Jeg er nu den, der har boet der laengst! Overvejer kraftigt at finde en dele lejlighed et sted...men venter til jeg har fundet mig et job...Indtil videre er det nu meget sjovt med nye mennesker, som gider at gaa ned i baren og drikke en enkelt...Saaledes har min gamle, traette krop vaeret udsat for en del alkohol de sidste par uger, stort set hver aften!! Hvad skal man goere, man kan da ikke sige nej!!?

Det startede tirsdag d.3/7 i selskab med de herrer, Pete (til venstre) og Matt, og ja...den koerer vist endnu, maa jeg med skam indroemme! Ingen sight seeing endnu, men til gengaeld kender jeg nu en masse barer, til naar Karin og PC kommer og besoeger mig;o) Jeg burde egentlig vide bedre...har skam ogsaa betalt for alle de byture med en omgang influenza, som jeg naturligvis har givet videre til vennerne, de sku' jo noedigt glemme mig...! Ikke desto mindre er den tid snart forbi...Sagde farvel til Pete i tirsdags, Matt onsdag og Katie torsdag...Paa mandag rejser Nick videre og saa er der kun Andy og migselv tilbage...Det er haardt, og det er saa absolut ikke uden vemod, naar man siger farvel til nogle mennesker, man har knyttet sig til...Heldigvis har jeg Chris, som jeg er i daglig kontakt med. Hende bruger jeg meget!! Er rart at have en "fast" person i sit liv, som kender en rigtig godt, og som ved lige noejagtig, hvordan man har det...naar job-jagten ikke lige gaar efter planen, naar man er ensom, naar fyrene er irriterende etc. Var ellers lige ved at tro, at nu koerte jeg med klatten igen...Andy havde faaet skaffet mig et interview hos et rekrutteringsbureau, som han arbejder for. Fik et opkald torsdag aften kl. 18, at de havde et job som receptionist (!) for en dag til 19AUD i timen. Jeg sku' bare moede dagen efter kl. 9.30 et eller andet sted i Sydney. Fint!, taenker jeg! Ud at shoppe arbejdstoej inden butikkerne lukker kl. 19. Saa en time og 125AUD senere er jeg klar til at komme tilbage paa arbejdsmarkedet! Skal dog lige i byen om aftenen, skal jo sige ordentlig farvel til Katie! Ikke desto mindre staar jeg op fredag morgen (igaar) kl. 7 og befinder mig 30 min. foer tid i den bygning, jeg tror jeg skal arbejde i...Det var naturligvis ikke der, jeg sku' arbejde! Desvaerre fandt jeg foerst ud af det alt for sent, saa jeg ankom til Government House en hel time for sent! Pinligt!! Men hun tog det nu ganske paent...Jeg var der lige noejagtig en time, saa sendte Sulajma mig hjem...fordi jeg hostede...Jeg var dybt chokeret! Og SAA blev jeg tosset!! Foelte mig simpelthen saa dum!! Man sku nok ha' vaeret der, men hun fik mig til at foele mig saa lille og inkompetent! Tror egentlig ikke, hun ku li mig, manglede bare en undskyldning til at sende mig vaek...ringede til mit bureau, men fik at vide at min kontaktperson ville ringe tilbage...det gjorde hun aldrig!! Men op i nummeren med det! Paa mandag skal jeg til samtale hos American Express ang. en stilling som personlig assistent for 8 uger via et andet bureau. SAA kan de eddermame laere det, det gider jeg fandeme ikke at staa model til!! Ahem...ja...sku' lige ud med det, var edder tosset igaar, saa roeg paa druk med Chris i aftes...det hjalp lidt;o) Men der var jo selvfoelgelig heller ingen, der lovede mig, at det her ville blive let...Hvis ikke jeg snart faar et job, saa rejser jeg videre. Maaske tager jeg op ad kysten og svinger forbi Pete i Brisbane...Maaske Fiji....eller maaske sku' man smutte en tur til Auckland og besoege Lina...et eller andet skal der snart ske, inden jeg begynder at kede mig og blive rigtig utidig! Men naar det er sagt, saa er jeg rigtig glad for at vaere her! Selvom det maaske ikke lige koerer 100% for mig, saa er jeg slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, jeg har truffet...men al begyndelse er jo som bekendt altid en smule svaer:o)


Naa ja, jeg har jo ogsaa haft foedselsdag for en lille uges tid siden! Blev skam fejret med maner med foedselsdagssang (op til flere gange, selvom jeg proevede at undgaa det!) og gaver. Vi var alle ude, os fra Wake Up! aftenen foer. Kl. 12 koebte de en flaske champagne til mig og sang foedselsdagssang. Har desvaerre ingen billeder af det, da jeg grundet influenza kun var til stede fysisk! Blev uvenner med Pete, tog hjem, blev gode venner igen og tog til Aussie Rules kamp i silende regnvejr med Chris og Elliot fra mit vaerelse paa selve dagen. Fattede ikke et klap af noget som helst, saa vi besluttede at tage hjem til Chris og se resten af kampen paa tv og i toervejr ikke mindst!! Om aftenen var vi en 6 stykker, der tog paa sushirestaurant (hvad ellers?!) og saa ellers tilbage paa stambaren, Side Bar, paa vores hostel. Har aldrig vaeret saa begejstret for foedselsdage, og da slet ikke min egen! Men havde faktisk en rigtig hyggelig dag paa trods af vejret og savnet af venner og familie derhjemme...De mange sms'er og emails gjorde det hele en del lettere:o)












































lørdag den 30. juni 2007

Tokyo

Konichi wa!
Jeg har tabt mit hjerte endnu engang til et land!! Australien har officielt faaet skarp konkurrence af Japan! Allerede da jeg traadte ud af flyet, blev jeg moedt med en utrolig venlighed og hjaelpsomhed...Hvilket var meget rart for en dansk alene-pige, som var en smule groggy efter en lang flyvetur!
Efter en lang bustur, hvor bussen naturligvis broed sammen undervejs, ankom jeg endelig til mit hotel, Keio Plaza i Shinjuku. Naaede akurat lige at stille min bagage fra mig, inden jeg kollapsede paa sengen. Saaledes naaede jeg ikke at se andet end mit vaerelse og den lokale am/pm (7/11-agtig butik) paa min foerste dag i Japan.



Efter en god nats soevn samt en Latte og croissant paa den lokale kaffebar, var jeg fuld af energi og gaapaamod. Besluttede at booke mig pa nogle ture, for bedre at faa indblik i byen og dens historie. Som sagt saa gjort! Men foerst havde jeg valgt at udfordre mig selv udi kortlaesningens kunst!! Og sikken udfordring!! De kort jeg fik fremskaffet var paent mangelfulde og langt fra logiske. Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i det med min tro foelgesvend, Hr. Lonely Planet og fik travet paent mange mil uden egentlig at faa set noget.
Jeg besluttede mig derfor for at foelge min soede kollega's raad, tak Anne Bache, om at tage til Shibuya. Men det var jo ikke bare saadan lige for en foerstegangs-besoegende i Tokyo at finde vej dertil. Heldigvis for mig, kom der en meget soed og venlig japansk dame hen til mig, det sekund jeg traadte ind paa togstationen. Jeg ved ikke helt, hvad gav det vaek...det lyse haar maaske...Lonely Planet bogen i min haand, eller maaske, og jeg siger ikke, det er det, men maaske, det var det lettere forvirrede og frustrerede udtryk, det stod malet i mit ansigt...Svaert at svare paa...Ikke desto mindre, fik hun skaffet mig en billet og sat mig paa et tog, og jeg var endelig paa vej:o)
Meget interessant sted med et mylder at mennesker, isaer ved ovenstaaende fodgaengerfelt (er), hvor der var sort af mennesker, hver gang, der blev groent! Jeg kunne have brugt timer bare paa at observere folk. Saa rigtig mange af de der virkelig trendy japanere med maerkeligt haar og make up.



Dette er Hiroshi. Han stoppede mig paa gaden (!), og fortalte mig at han gerne ville vaere min ven, da han var meget interesseret i andre lande og kulturer. Jeg havde paa det tidspunkt gaaet rundt rigtig laenge i 31 gr. varme og en luftfugtighed godt oppe i 80'erne, saa jeg svarede ham, at hvis han kunne finde mig en pub, saa havde han faaet en ny bedste ven! Egentlig ledte jeg efter de der Love Hotels, men det kunne jeg jo ikke saa godt fortaelle ham...Men han fandt et sted til mig, og jeg kunne endelig faa mig en kold og meget tiltraengt oel.
Vi udvekslede e-mail adresser, da han ville vise mig rundt dagen efter, men hoerte aldrig fra ham igen...Tror egentlig heller ikke, han forstod saerligt meget af, hvad jeg sagde...Ikke desto mindre en pudsig oplevelse og alligevel ret typisk for mig!



Samme aften havde jeg booket en tur rundt i byen, inkl. Japansk middag. Jeg valgte naturligvis den raa fisk, absolut ingen grund til at proeve noget nyt! Derfra videre til Odaiba, et nyt business omraade, saavidt jeg ku forstaa paa guiden...Han var ret svaer at forstaa: " On the reft hand side you see Lainbow Blidge", hvilket betyder: "Til venstre har vi Rainbow Bridge"...ret underholdene til tider:o) Efter Odaiba gik turen til Roppongi Hills, hvor vi havde en fantastisk udsigt over byen! Super flot!





Dagen efter var jeg paa en heldagstur, som startede i denne have, Hama-Rikyu. En dejlig lille oase midt i den pulserende storby! Jeg noed rigtig meget at gaa i denne have. Havde et af mine beroemte oejeblikke, hvor alt bare gik op i en hoejere enhed, og jeg var svaert tilfreds med tilvaerelsen. Og bedst som jeg gaar der, og synes at livet ikke kan blive meget bedre, bliver jeg lige pludselig overhalet af to - tre japanske maend i sorte jakkesaet. De har kurs mod en anden mand laengere fremme ifoert loebetoej og kaempe solbriller. Jeg naar lige akkurat at taenke, at de maa eddermame svede tran de dersens japanesere, da de naar hen til manden, og saa KAPOW! Saa gaar manden i loebedragten i flaesket paa jakkesaettene og slaar dem, saa de falder til jorden. De rejser sig, og han goer det igen, og de goer overhovedet ikke modstand??! Jeg bliver sgu alligevel en smule utryg ved situationen, og begynder at gaa tibage...kan dog ikke helt lade vaere med at se, hvad der sker, man er vel lidt nysgerrig;o) Jeg maa ha set en smule utilpas ud, for en japansk pige kommer hen til mig og siger, at jeg ikke skal tage mig af det, jeg skal bare holde mig vaek derfra. Jeg spoerger naturligvis, hvad/hvem de er, og hun svarer, som var det den mest naturligste ting i hele verden, at det bare er mafiaen, der straffer sine maend...Naah, taenker jeg. Ikke andet??!! Jamen, fair nok, det skal der ogsaa vaere plads til, saa jeg tror bare jeg finder en anden rute:o/
Heldigvis tog vi videre til naeste sted kort tid efter. Vi besoegte dernaest Tsukiji Outer Fisk Market, hvor der er auktion hver morgen fra kl. 3.30. Det gad jeg rigtig godt, at ha' oplevet, meeeen...synes 3.30 var lige tidligt nok, saa jeg maatte noejes med det almindelige marked, hvilket ogsaa var ganske interessant!

Med paa turen var bl.a. denne familie. Meget soede og imoedekommende mennesker, som inviterede mig paa sushi paa en meget lokal restaurant med fisk direkte fra markedet. Uuuummmm, hvor var det fantastisk!! Noget af det bedste sushi, jeg nogensinde har smagt!! Familien er fra Californien, og var meget soede til at fortaelle mig, hvad jeg boer se, naar jeg kommer den vej forbi. Faren, David, skrev rent faktisk en hel liste til mig:o) Meget soedt egentlig...Og jeg skulle da endelig ringe til, naar jeg var paa de kanter, saa ville de meget gerne moedes med mig igen. Virkelig soede mennesker!



Sidste dag i Tokyo og jeg var igen paa tur. Ku' slet ikke faa nok:o)
Vi lagde vejen forbi Imperial Palace, som vi kun kunne faa lov at se udefra. Det var ogsaa helt ok for mit vedkommende, var egentlig ikke saa interesseret.
Det var jeg derimod, da vi kom til Asakusa og Kannon Temple. Det var lidt saadan noget, jeg gerne ville se, og jeg blev ikke skuffet! Der stod saadan en krukke-lignende ting (en meget stor krukke!), hvor der kom en masse roegelse fra. Jeg havde faaet at vide, at man skulle inhalere denne roegelse for ligesom at rense kroppen. Det skulle man blive klogere af og faa et et laengere. Iflg. guiden blev man ogsaa hoejere af det, saa det skulle jeg da proeve!! Tror nu ikke, jeg er vokset siden....Selve omraadet ved templet var ret hyggeligt med masser af smaa boder med div. souvenirs og unerlige kager! Desvaerre havde vi ikke saerlig meget tid der, saa det blev kun til et par hurtige snap shots.

Een af de ting, jeg ALDRIG nogensinde har ku' faa mig selv til at goere, ikke en gang hjemme i CPH, er at gaa paa bar alene...Men jeg var sgu noedt til at goere en indsats, hvis jeg ville moede nogle mennesker! Saa bevaebnet endnu en gang med min Lonely Planet og masser af gaa-paa-mod og optimisme, vandrede jeg lettere frustreret rundt i Shinjuku's gader i et forsoeg paa at finde en Irsk Pub! Efter flere timers soegen, og en tur paa sushi restaurant med lille lyshaarede mig og omtrent 50 japanere, fandt jeg ENDELIG, hvad jeg soegte! Gik i baren og bestilte den stoerste oel, jeg ku' faa, og faldt med det samme i snak med disse to herrer. Mark fra Scotland (til hoejre) og Mike fra New York. De havde firmakortet med i byen, saa jeg behoever vel egentlig ikke at sige, at det blev en ganske fornoejelig og meget billig aften for undertegnede...he he;o) Saaledes endte min sidste dag i Japan i en kaempe brandert, men saa fik jeg jo ogsaa sagt farvel med maner! Det skal man jo:o)
Japan overraskede mig meget positivt!! Virkelig et super spaendende land, som alle boer tage til mindst een gang i deres liv! Ville oenske jeg havde haft mere tid til at udforske landet, fire dage er slet ikke nok, naar foerst man er faldet! Overvejede at aendre min billet, men da jeg jo meget snart falder for aldersgraensen mht. working holiday visa, maatte jeg traeffe et valg. Tror det var det rigtige...:o)
Det var alt om Japan. Sayonara herfra...































tirsdag den 19. juni 2007

Amsterdam











...har egentlig ikke super meget tilfælles med Australien, udover at begge dele starter med A…
Ikke desto mindre er april måneds incentive tur med Nyhavn Rejser til omtalte by værd at nævne her på siden. Havde aldrig før været i Amsterdam, men skal afgjort dertil igen. En super hyggelig by med en cool atmosfære!
Efter en hektisk nat i det hollandske natteliv, en hurtig kanalrundfart, shopping/slentre tur i Amsterdams hyggelige gader og en check-in tid, der var under al kritik, blev det endelig tid til at gå ombord på skibet. Weekendens strabadser kan vel egentlig bedst beskrives med ovenstående billede. Som en klog person en gang sagde; “Et billede siger mere end 1000 ord”.:o)

Flere billeder kan ses under linket Albums ude til højre.