Her har jeg vaeret siden 1/7! Ankom meget traet og udmattet efter en lang flyvetur fra Tokyo, via Seoul ,kl. 8 om morgenen til et fantastisk vejr!! Sydney er nu altsaa en dejlig by! Glad og forventningsfuld checkede jeg ind paa Harbour City Backpackers, men glaeden varede kun kort....Hold kaeft en gang afskallet, slidt, beskidt...LORT!! Var booket ind for 4 naetter, men checkede ud igen samme aften og sov hos Chris og Misha, som bor lige rundt om hjoernet. Dernaest fik jeg, ved hjaelp af min charme naturligvis, moevet mig ind paa Wake Up!, som ellers var fully booked, hvor min gode ven Pete boede. Og saa var alt godt igen, rart at vaere "hjemme";o)
Det er saa mit vaerelse, som jeg deler med 7 andre, alle fra UK. Det gaar egentlig fint nok med at bo i en rygsaek og tage hensyn til andre. Indtil videre har jeg vaeret meget heldig med mine samboer, rigtig soede og festlige mennesker, saa ingen klager paa det omraade. Det kan dog vaere en smule haardt med al den udskiftning af samboer...man naar lige akkurat at vaenne sig til folk og blive gode venner med dem, saa rejser de, og man skal til at laere nye mennesker at kende...Har boet paa vaerelse 703 i 12 dage nu i skrivende stund...Jeg er nu den, der har boet der laengst! Overvejer kraftigt at finde en dele lejlighed et sted...men venter til jeg har fundet mig et job...Indtil videre er det nu meget sjovt med nye mennesker, som gider at gaa ned i baren og drikke en enkelt...Saaledes har min gamle, traette krop vaeret udsat for en del alkohol de sidste par uger, stort set hver aften!! Hvad skal man goere, man kan da ikke sige nej!!?
Det startede tirsdag d.3/7 i selskab med de herrer, Pete (til venstre) og Matt, og ja...den koerer vist endnu, maa jeg med skam indroemme! Ingen sight seeing endnu, men til gengaeld kender jeg nu en masse barer, til naar Karin og PC kommer og besoeger mig;o) Jeg burde egentlig vide bedre...har skam ogsaa betalt for alle de byture med en omgang influenza, som jeg naturligvis har givet videre til vennerne, de sku' jo noedigt glemme mig...! Ikke desto mindre er den tid snart forbi...Sagde farvel til Pete i tirsdags, Matt onsdag og Katie torsdag...Paa mandag rejser Nick videre og saa er der kun Andy og migselv tilbage...Det er haardt, og det er saa absolut ikke uden vemod, naar man siger farvel til nogle mennesker, man har knyttet sig til...Heldigvis har jeg Chris, som jeg er i daglig kontakt med. Hende bruger jeg meget!! Er rart at have en "fast" person i sit liv, som kender en rigtig godt, og som ved lige noejagtig, hvordan man har det...naar job-jagten ikke lige gaar efter planen, naar man er ensom, naar fyrene er irriterende etc. Var ellers lige ved at tro, at nu koerte jeg med klatten igen...Andy havde faaet skaffet mig et interview hos et rekrutteringsbureau, som han arbejder for. Fik et opkald torsdag aften kl. 18, at de havde et job som receptionist (!) for en dag til 19AUD i timen. Jeg sku' bare moede dagen efter kl. 9.30 et eller andet sted i Sydney. Fint!, taenker jeg! Ud at shoppe arbejdstoej inden butikkerne lukker kl. 19. Saa en time og 125AUD senere er jeg klar til at komme tilbage paa arbejdsmarkedet! Skal dog lige i byen om aftenen, skal jo sige ordentlig farvel til Katie! Ikke desto mindre staar jeg op fredag morgen (igaar) kl. 7 og befinder mig 30 min. foer tid i den bygning, jeg tror jeg skal arbejde i...Det var naturligvis ikke der, jeg sku' arbejde! Desvaerre fandt jeg foerst ud af det alt for sent, saa jeg ankom til Government House en hel time for sent! Pinligt!! Men hun tog det nu ganske paent...Jeg var der lige noejagtig en time, saa sendte Sulajma mig hjem...fordi jeg hostede...Jeg var dybt chokeret! Og SAA blev jeg tosset!! Foelte mig simpelthen saa dum!! Man sku nok ha' vaeret der, men hun fik mig til at foele mig saa lille og inkompetent! Tror egentlig ikke, hun ku li mig, manglede bare en undskyldning til at sende mig vaek...ringede til mit bureau, men fik at vide at min kontaktperson ville ringe tilbage...det gjorde hun aldrig!! Men op i nummeren med det! Paa mandag skal jeg til samtale hos American Express ang. en stilling som personlig assistent for 8 uger via et andet bureau. SAA kan de eddermame laere det, det gider jeg fandeme ikke at staa model til!! Ahem...ja...sku' lige ud med det, var edder tosset igaar, saa roeg paa druk med Chris i aftes...det hjalp lidt;o) Men der var jo selvfoelgelig heller ingen, der lovede mig, at det her ville blive let...Hvis ikke jeg snart faar et job, saa rejser jeg videre. Maaske tager jeg op ad kysten og svinger forbi Pete i Brisbane...Maaske Fiji....eller maaske sku' man smutte en tur til Auckland og besoege Lina...et eller andet skal der snart ske, inden jeg begynder at kede mig og blive rigtig utidig! Men naar det er sagt, saa er jeg rigtig glad for at vaere her! Selvom det maaske ikke lige koerer 100% for mig, saa er jeg slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, jeg har truffet...men al begyndelse er jo som bekendt altid en smule svaer:o)
Naa ja, jeg har jo ogsaa haft foedselsdag for en lille uges tid siden! Blev skam fejret med maner med foedselsdagssang (op til flere gange, selvom jeg proevede at undgaa det!) og gaver. Vi var alle ude, os fra Wake Up! aftenen foer. Kl. 12 koebte de en flaske champagne til mig og sang foedselsdagssang. Har desvaerre ingen billeder af det, da jeg grundet influenza kun var til stede fysisk! Blev uvenner med Pete, tog hjem, blev gode venner igen og tog til Aussie Rules kamp i silende regnvejr med Chris og Elliot fra mit vaerelse paa selve dagen. Fattede ikke et klap af noget som helst, saa vi besluttede at tage hjem til Chris og se resten af kampen paa tv og i toervejr ikke mindst!! Om aftenen var vi en 6 stykker, der tog paa sushirestaurant (hvad ellers?!) og saa ellers tilbage paa stambaren, Side Bar, paa vores hostel. Har aldrig vaeret saa begejstret for foedselsdage, og da slet ikke min egen! Men havde faktisk en rigtig hyggelig dag paa trods af vejret og savnet af venner og familie derhjemme...De mange sms'er og emails gjorde det hele en del lettere:o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar